Kinakanalen
Vejledning i profilredigering
 

      


For at ændre i dine brugeroplysninger, din såkaldte "profil", må du først og fremmest være logget ind på Kinakanalen. Er du logget ind kan du klikke her og springe de første punkter over og gå til formularen herunder vedrørende Registreringsinformation.

Ønsker du vejledning i at oprette en avatar klik her.

  


Klik på linket Login nederst til højre i linkgruppen øverst på Kinakanalens forside.

 

 


Indtast dit brugernavn og kodeord. Klik derefter på [Login].

Har du glemt kodeordet, kan du få tilsendt et nyt fra SiteMasteren ved at klikke på linket forneden i feltet.

 

 


Hvis du var logget ind på Kinakanalen i forvejen, begynder du her.

Klik på linket Profil nederst til venstre i linkgruppen øverst på Kinakanalens forside.

 

 

Er alt gået glat, får du nu denne formular:

  • Brugernavn: Dit brugernavn er fast og kan ikke ændres. Din profil kan slettes ved henvendelse til SiteMasteren, hvorefter du kan oprette dig igen med et nyt brugernavn på din hidtil anvendte e-mail-adresse.
  • E-mail-adresse: Den e-mail-adresse hvortil du vil have tilsendt dine meddelelser fra Kinakanalens administrator og eventuelt Kinakanalens andre brugere. E-mails sendes via et link, hvorved e-mailadressen holdes usynlig. Din faktiske e-mail-adresse er og forbliver under alle omstændigheder skjult for Kinakanalens brugere.
  • Nuværende kodeord: Kun ved ændring af dit nugældende kodeord, intastes først nuværende kodeord. Herefter indtastes det ønskede nye kodeord i de følgende felter.
  • Nyt Kodeord: Indtast den bogstav og talkode du ønsker fremover skal være gældende. Kodeord kan til enhver tid ændres når du ønsker det her under linket Profil.
  • Bekræft kodeord: Gentag indtastningen af det nye kodeord du valgte, for at du kan være sikker på, at du har stavet rigtigt. Er de to indtastninger ikke ens godkendes kodeordet ikke og du må gøre forløbet om.

 

 

Frivillige profil-informationer


Er der sket ændringer i de oplysninger du sidst afgav eller ønsker du at oplyse noget andet, tilføje eller fjerne oplysninger, står det dig frit for. Forklaring for de enkelte punkter følger herunder:

Er du medlem af ICQ, AIM, MSN og/eller Yahoo Messenger og vil du kontaktes af andre brugere af Kinakanalen, der er på samme tjat-forum som du, udfylder du feltet med dit bruger-nummer eller adresse. Vil du ikke kontaktes, lader du felterne stå åbne.

  • Hjemmeside: Har du en hjemmeside og vil du præsentere den for os andre, skriver du hjemmesidens Internetadresse (også kaldet URL) her. Der vil så blive oprettet et link til din hjemmeside.
  • Geografisk sted: Som udgangspunkt behøver du ikke oplyse os om din postadresse, men vi vil gerne vide sådan nogenlunde, hvor du lever og opholder dig geografisk. Det kan være bynavn, landsdel eller for den sags skyld et helt andet land. Du bestemmer selv, hvad du vil oplyse.
  • Beskæftigelse: Det behøver ikke nødvendigvis at være dit erhverv. Det kan også være bibeskæftigelse, foreningserhverv, tillidsposter, forretning mv.
  • Interesser: Her på stedet er vi nok mest interesserede i de af dine interesser, der har forbindelse til Kina og kinesiske forhold, men andre interesser, du har lyst til at oplyse os om, er selvfølgelig også velkomne.
  • Underskrift: I tidligere tider kaldte man det en "signatur" eller en "sig-file". Oplysninger der fremkommer automatisk i slutningen af dine indlæg på Kinakanalen, hvis du har slået funktionen til. Du har i alt 255 bogstaver og tegn til rådighed. Her er vist et eksempel, hvor "underskriften" bruges til at skrive: Med venlig hilsen plus dit navn.
  • HTML er slået fra eller til. Ønsker du at bruge eller være fri for Html-tags i dine postninger. Er som udgangspunkt slået fra.
  • BBKode er slået fra eller til. Her er tale om en særlig Bulletin-Board-Kode, der bruges til at formatere teksten, indsætte billeder og illustrationer i teksten og at oprette links til forskellige steder på Nettet. Billeder og andet grafisk materiale skal være noget du selv råder over eller har tilladelse til at bringe. BBKoden [center] og [/center] til centrering af tekst og billeder fungerer, men er endnu ikke etableret med knap-funktion. Du skal skrive koden selv. Pdf- og doc-filer, samt link til audio-visuelt materiale kaldes med URL. BBKode er som udgangspunkt slået til.
  • Smilies eller emoticons som de også hedder er som udgangspunkt slået til. Der er til en start valgt en lille håndfuld Smilies til dig. Du kan udvide bestanden hen ad vejen ved at importere flere.

 

 

Felterne herunder kender du. De er sat med dine tidligere valg. Kun hvis du ønsker ændringer behøver du foretage dig noget.

  • Vis altid min Email Adresse: Ja betyder at andre brugere kan kontakte dig via et link, men uden at se din E-mail-adresse. Nej betyder at andre brugere er udelukket fra at kontakte dig pr. E-mail.
  • Skjul min onlinestatus: Ja betyder at andre ikke kan se, hvor meget eller hvor lidt du bruger Kinakanalen. Nej betyder at andre kan se dit engagement i foretagenet. Det bør give en slags status.
  • Send besked når der svares: Ja betyder at du får mulighed for et hurtigt genmæle, når nogen reagerer på dine indlæg. Nej betyder at genmæle må vente til næste gang, du kommer forbi og ser reaktionen på dit indlæg.
  • Giv besked, når der er ny privat besked: Et naturligt valg vil være Ja, men du kan også vælge ikke at blive distraheret af private beskeder.
  • Pop-op-boks når der er ny privat besked: Følger lidt af det ovenstående. Spørgsmålet er, hvordan du vil have din besked.
  • Tilføj altid min underskrift. Har du skrevet en signatur, vil det være naturligt også at bruge den. Du kan også vælge fra indlæg til indlæg om, du vil have den færdiglavede signatur med i indlægget eller om du vil skrive en anden afslutning til lejligheden.
  • BBKode, HTML og Smilies er omtalt ovenfor.
  • Sidens sprog. Her er tale om den ønskede kontaktflade. Ønsker du den på dansk, vælger du som her. Ellers må du prøve dig frem til du finder et sprog, du føler dig mere fortroligt med.
  • Sidens Grafiske Tema: Med tiden bliver her måske mulighed for at vælge "skins", altså forskellige måder siden præsenterer sig for dig, men indtil videre er "subSilver" standard og eneste mulighed.
  • Tidszone. Danmark tidszone er normalt GMT+1, men da serveres ur tydeligvis går forkert, foreslås det, at du vælger GMT+4 blot for at få en nogenlunde rigtig tidsangivelse.
  • Dato-format: Som du ser datoformaet her i feltet er forvalgt [ugedag dd. mm. åå tt:mm] i en 24 timers visning. Du kan ændre det, som du har lyst. Få (engelsk) vejledning ved at trykke på linket "date()".

 

 

Tilføjelse af billede eller anden grafisk repræsentation


For at præsentere dig selv bedre overfor Kinakanalens øvrige brugere, kan du uploade eller linke til en grafisk skikkelse ("avatar"), som du mener repræsenter dig. Det kan være et lille foto af dig selv, din familie, dit husdyr eller lignende. Det kan også være et logo for en sag du repræsenterer eller andet grafisk materiale du er i besiddelse af og som ligger indenfor Kinakanalens rammer.

Som du kan se foroven må din avatar ikke fylde mere end 100 x 100 billedpunkter (pixels) og den må ikke fylde mere end 6 Kilo Bytes. Du har 3 valgmuligheder:

  1. Du kan hente billedet fra den computer du sidder ved lige nu. Her skal du enten skrive stien frem til den jpg- eller gif-fil du ønsker, eller du kan klikke på knappen [Gennemse] og browse dig frem til filen på din computer.
  2. Du kan hente billedet fra et hvilket som helst sted på Internettet ved at angive billed-filens URL, dvs. den komplette Internetadresse startende med http://... og sluttende med filens "efternavn" (f.eks.) ...jpg.
  3. Du kan linke til billedet et hvilket som helst sted på Internettet ved som ovenfor at angive billedfilens URL. I det her tilfælde forbliver billedet på en fremmed server og bliver kun bragt her på Kinakanalen, hvis der fortsat er adgang til billedet på den anførte Internetadresse.

    [Udfør] Det vigtigste klik vedrørende redigeringen af din profil. Når du har klikket her, går der få sekunder, så får du bekræftigelse på om dine ændringer er godtaget.

    Hvis ændringerne ikke er godtaget, får du en fejlmelding i toppen af formularen med angivelse af, hvor fejlen ligger. Følg de anvisninger du får og foretag ændringen en gang til.

 

Værd at vide...

  • Som passiv bruger af Kinakanel har du en "levetid" på 180 dage. Har du ikke været koblet på som bruger af Kinakanalen i 180 dage, forsvinder din profil. Du må så oprette dig som ny bruger.
  • Du får højest 5 forsøg på at koble dig på Kinakanalen. Har du brugt dine 5 forsøg, må du vente tre timer med at forsøge igen.
  • Har du glemt din adgangskode, kan SiteMasteren hjælpe dig. Send en e-mail eller klik på linket i logon-formularen og du får via e-mail tilsendt en ny adgangskode, som du selv via din profil må gøre personlig.
  • Du kan til enhver tid ændre din profil, når du har brug for det. Det eneste du ikke kan ændre er dit brugernavn. Har du brug for et nyt brugernavn, må du slette din gamle profil før der oprettes en ny profil på samme e-mail-adresse som din gamle profil.
  • Der kan kun oprettes én profil på samme e-mail-adresse.
  • Er du på Kinakanalen i over en time (3600 sekunder) uden at foretage dig noget, lukkes din forbindelse ned. Er du i gang med at formulere et større indlæg forsvinder alt, hvad du indtil nu har skevet. Hvis du arbejder med en større tekst, kan det være en fordel at benytte et andet tekstprogram for så til slut at overføre teksten til Kinakanalen.

Til toppen / Hjem / Forum

Siden sidst opdateret:
>>> 18-06-2007 <<<